Flere har spurgt (meget bloggeragtigt, I know) eller nok mere efterspurgt nye indlæg fra mig. Det gav mig lidt blod på tanden. Jeg har holdt pause fra mit skriveri, jeg ved egentlig ikke hvorfor. At skrive kan jeg ikke på kommando, det skal komme til mig. Det gjorde det i dag, og det at skrive er på mange måder min meditation..
Mit seneste blogindlæg hed: ”når vi (en dag) får børn, gider jeg ikke”.. så skrev jeg ikke flere indlæg, jeg var ikke inspireret, corona kom, og så skete der det, at vi fik et barn.. nu gør jeg alt det, jeg skrev jeg ikke gad. Nu forstår jeg lige pludselig, hvorfor mine veninder, som i øvrigt har haft børn, de sidste 10 år, ikke kunne det, som de kunne før. Ja, jeg har bandet af dem, men man ændrer sig, uden jeg egentlig kan forklare hvordan. Men det er som om, noget falder på plads, og så meget andet bliver kaos. Det er en kæmpe long island iced tea af mor, veninde, kæreste, datter, søster – og kollegaskab. Bernard sagde den anden dag: ”you are an amazing mother, but a shitty girlfriend.” Altså han sagde det i sjov, tror jeg da. Men et eller andet sted har MORskabet været det, som har stået højst på min prioriteringsliste, og han har måske ret. Lige pludselig kom der en tredje til, og på et sekund forsvandt tosomhed, egoisme, kontrol og spontanitet – alt sammen blandet sammen med trættende træthed og en kort lunte. Jeg har, og er egentlig stadig meget nervøs for, hvordan man både er mor, kæreste, søster, datter, veninde og kollega, som samtidig gerne vil udvikle sig på arbejdspladsen og i livet vel egentlig. Kan man det uden at livet bliver for meget Stryhns den grovhakkede? Jeg var, indrømmet, ret nervøs for at skulle tilbage på arbejde efter et år væk, med nye rutiner og morgener med lortebleer (Malcolms) og afleveringer. Tænkte at det måske bare var bedre, at jeg var på barsel i tre år, så jeg kunne skubbe virkeligheden lidt. Jeg må konkludere, at jeg også virkelig holder af hverdagen, gå på arbejde og være noget andet end mor. Forstå mig ret, jeg elsker at være mor. Malcolm er til en enhver tid mit første valg, men jeg elsker også at være Pernille, bruge lidt for mange penge på sneakers og tasker, være tipsy på en bar på Åboulevarden, være (lyde) klog med mine veninder og se netflix uden afbrydelser. Jeg elsker også at være på arbejde, føle at nogen har brug for mig på en anden måde end at passe på en tamagotchi (aka baby), som skal fodres og have kærlighed for at overleve, og det er vel egentlig okay at sige højt? Nu skal jeg lære at mixe den rette long island iced tea af alle de ting, jeg godt kan lide. Bernard vil nok for evigt synes jeg er p… irriterende, det er nok svært for mig at ændre på, men jeg bander også stadig ham langt væk, når han ikke tænker som mig, efterlader en tom toiletrulle, eller beder mig om ikke at trykke tandpastaen i midten. Det værste i alt det her er, at jeg nu er den her type:
- Familyplanner
- Stue fyldt med meget farvet legetøj
- Lugter til numsen
- Taske fyldt med bleer og vådservietter
- At tilbud om vuggestueplads i eboks var ugens højdepunkt
- Dates hvor vi taler om Malcolm
- 1010077474733 billeder af en baby på min telefon
- At stå op kl. 6 er normalen
- Ofte fortæller hvad min tamagochi nu kan
- Mærkelige dimser på alle hjørner
- Alt i neutral, allergivenligt spelt
- Kold kaffe
- Korte bade
- Familiecontainer
- Baby ligner en million, jeg en lort, når vi er ude
- Holder der skal være plads til børn ”fester”
- Tørrer ellevetaller
- Skjuler slik og hælder sodavand i en kaffekop
- Barn i sengen
- Konstant rydder op efter mig selv, Malcolm…. og Bernard
- Irriterende praktisk
- Og tydeligvis en shitty girlfriend..
Mange af de ting jeg tidligere skrev, at jeg ikke gad… Hvordan ændrer jeg det?