Få dig nu bare et job. Ja, det ville jeg sgu også ønske, jeg kunne.
Jeg ville give både min lillefinger, faktisk dem begge og min sommerferie væk de næste 3 år, hvis jeg kunne få et job. Lillefingeren ville jeg nok aldrig få igen.
Jeg vil så gerne derud, jeg vil gerne være noget for en virksomhed, jeg vil gerne bruge mine kompetencer, for de er der. Mit drive og min energi er større end teenager-passion for computerspil og cola. Jeg sidder ikke i sofaen og brokker mig, jeg putter mig selv derud, tager nye tiltag, kurser, netværksgrupper og prøver at skille mig ud. Det har jeg faktisk altid godt kunne lide.
Jeg ser mig selv som noget for dig. Jeg er kreativ og nytænkende. Jeg kan sørge for at du har en rød tråd i din kommunikation, at alt din skriftlige kommunikation spiller, at du er synlig på de sociale medier, og skriver tekster, der fanger lige præcis den målgruppe, du gerne vil have i nettet. Min uddannelse har givet mig en god værktøjskasse, som jeg rigtig gerne vil vise dig. Jeg er også ret sjov, når der er grund til at være sjov!
“Vi har fået 464 ansøgninger og har valgt at ansætte en anden.”
Ja, men er personen lige så vild efter at give værdi til din virksomhed, som jeg er? Og er personen lige så sjov? Er personen lige så opdateret på eksempelvis de sociale medier? Alle de nye muligheder, men også begrænsninger? Er personen aldrig syg? Giver personen inspiration til din madpakke? Eller har personen taget jobbet for at prøve noget nyt og få lønforhøjelse? Får du den samme type medarbejder, når personen har siddet i den sammen stilling de sidste 15 år? Er jeg ikke nemmere at forme? Jeg er ikke bundet af gamle normer og arbejdsforhold? Jeg er ikke vant til at gøre noget på en særlig måde, jeg er så parat til forandring, som jeg overhovedet kan være.
Alligevel vælger du XX, som har siddet med dette i 25 år? Hvorfor? Hvorfor er du bange for at tage mig? Jeg vil gøre alt, jeg er interesseret i at vokse i din virksomhed og tror på, at jeg kan få din virksomhed til at vokse. Jeg har læst på universitet i over 6 år, noget må jeg da kunne. Oveni det har jeg altså erhvervserfaring, jeg synes, jeg har lavet ret meget siden, jeg afsluttede min uddannelse. Jeg har bare ikke siddet i den samme stilling i 15 + år. Jeg vil dig så gerne, hvorfor vil du ikke mig? Er vi ude i dating-svaret: “Det er ikke dig, det er mig?” Eller? Hvorfor prioriterer du noget gammelt, når du kan få noget nyt? Og endda noget, der vil gøre alt for dig? Alt for at få dig til at stråle? Få dig til at føle sig som den vigtigste? Få dig til at blive set af andre?
Oveni er mine kompetencer lidt ekstra. Jeg kan hjælpe dig til stedet med den bedste bland selv slik, de nyeste trends, nyeste kommunikationskurser, installere Snapchat, så du kan imponere børnene, når du kommer hjem, afhjælpe mine egne computerproblemer uden at panikke og hælde kaffe i tastaturet, give dig fif til det fede Instagramfoto, skrive din tale, give dig fif til tekster – alt fra dit private fødselsdagskort, din nye hjemmeside eller hele din virksomheds kommunikation.
Skal vi ikke lade den date gå videre til næste fase? Jeg synes virkelig om dig og vil være med dig i tykt og tyndt. Vi kan godt springe middagen med svigermor over!
Har du nogensinde tænkt på de uskrevne regler, de fleste af os er en del af hver dag? De der regler, ingen rigtig snakker om, men som bare er der? Jeg ved godt, at der er nogen, som måske ikke gør det (men måske burde gøre det), men sådan er det jo med alting. Jeg vil vove at påstå, at du kan nikke genkendende til rigtig meget af det.
Når du går ind i en elevator, så stil dig altid med ryggen til de andre. Mange vil føle det meget akavet, hvis du kigger på dem… eller taler til dem.
Mange krammer ikke første gang I mødes, men når I har snakket og minglet lidt, så får du et kram, når I siger farvel (med mindre det er en jobsamtale)
Ingen af os laver nogensinde nr. 2, vi tisser altid. Så hvis du er hjemme hos nogen, og maden er på vej sydpå, så smut hurtigt ud på toilettet, put papir i kummen og træk lidt ind imellem. Det vil slette alle spor
Ingen sover nogensinde til en filmaften, hvis du bliver taget i det, så lukkede du bare lige øjnene i 2 sekunder
Ingen tager nogensinde det sidste stykke af noget, alle sidder, og kigger på den sidste vingummi, ingen tager den og I ender med at smide den ud
Når alle andre skal have dessert, så må jeg også hellere
Tør ikke fingre i andres badehåndklæde, men deres HÅNDklæde
“Tak for mad, det var dejligt”… selvom vi måske kunne lide det
Man må ikke komme for tidligt, MEN for guds skyld heller ikke for sent
Vi kommenterer altid andres nye ting, hår eller andet, også selvom vi ikke kan lide det.. Lad nu bare vær’ at sige ”du har fået nyt hår..”og så ikke sige mere..
En regel jeg egentlig aldrig selv har fundet ud af… Hvem ligger den der ”deler” på båndet i supermarkedet? Mig eller den næste, der kommer?
Hvis du tager en ekstra gang af noget, til en (lidt formel) sammenkomst, så send fadet rundt til de andre også
Lugt aldrig til maden, når du er ude hos andre. Det er virkelig uhøfligt, ik?
Forvent at få mange kommentarer (særligt fra ældre mennesker) hvis der er hul i dine cowboybukser og du har købt dem sådan. ”du har da ikke givet penge for bukser med huller i… (efterfulgt af et stille grin)
Tag ikke en lugte-madpakke med offentlige steder
Stå ikke så tæt på mig, at jeg kan lugte din begyndende halsbetændelse
Gå ikke så tæt på mig, at du træder mig i hælene
Hvis du er på cykel, og en anden går, så trækker du cyklen ved siden af
Det kan godt være ret uhøfligt at spørge andre, hvad de tjener
Hvis du har givet første omgang, så giver jeg næste..
Hvis nogen i et selskab snakker engelsk, så bliver mange meget ubekvemme, og der kan være meget plads rundt om personen, indtil de 7 glas vin, begynder at virke, så kan alle pludselig både engelsk, spansk og tysk (min bedre halvdel snakker engelsk, så jeg ved det)
Hvis nogen viser dig et billede, på deres telefon, så scroll aldrig videre… aldrig!!
Når du ser en nyfødt baby… ”gud, hvor han ligner sin mor” ”nej, hvor hun ligner sin far.” Det er ligesom en sætning, der skal siges… Nej, det ligner et stykke kød, der lige har fået øjne… i de fleste tilfælde..
Vi spiser ikke før alle andre også har mad på deres tallerkner
Sæt dig ikke ved siden af nogen i toget eller bussen, hvis der er mange ledige pladser
Der skal være en form for snacks, hvis vi skal hygge
Hvis ikke du er gravid eller på afvænning, så skal du drikke alkohol…. Rigtig meget af det..
Manden kører bilen, ellers vil nogen tænke, han har kørt spirituskørsel
Lad vær’ at kommentere på andres kørsel, hvis du har fået et lift..
Hvis nogen giver dig noget uventet, så sig altid… ”nej, det skulle du da ikke have gjort”.. også selvom du synes, de 400,- faktisk var rigtig rare
Sig ikke nej, hvis nogen spørger, om du vil holde deres baby.. det vil aldrig blive det sammen imellem jer
Smil ikke for meget til en fremmed, det kan meget hurtigt blive misforstået
Smil til en fremmed, for h…. det smitter
Hvis du har tændt stearinlys på første date, så forbered dig på det bliver misforstået
Hvis du køber meget (af noget usundt), så gør opmærksom på, at der er en del, der sidder hjemme og venter
Ingen kan lide det samme bland-selv-slik som dig..
Hos dine forældre må du gerne bare åbne skuffer og skabe, og se om der er noget, du kan bruge
Hvis du køber bind, så sørg for det er det første, du putter i posen
Ønsk god weekend, når det er weekend, ik? Ikke om onsdagen!
Hvis nogen komplimenterer dig, så lad vær at sige ”ja, jeg ved godt det er pisse flot til mig, sig i stedet… “ej, nårhhhh.. det er ikke noget.. det er en gammel skjorte.. jeg fandt bagerst i skabet… jeg købte den engang i Grækenland til 10 kr.”
Sig godmorgen…. Men max til kl. 10… MAX
”Er der noget, jeg kan gøre?” Det spørger du altid om, når du kommer hjem til nogen, der har inviteret dig på mad”
”Skal jeg tage noget med?” Det spørger du altid om, inden du kommer hjem til nogen, der har inviteret dig på mad
Spørg altid til, hvordan det går med deres datters graviditet
Begynder værtinden at gabe eller ryde af bordet, så er det ofte et hint
Begynder værtinden at snakke om alt det, de skal i morgen, er det ofte et hint
Pral ikke med noget, de fleste kan ikke lide det.. janteloven er ikke outdated endnu
Pral, hvis du har grund til det.. du kunne inspirere andre..
Vær altid stolt af dig selv!
Glæd dig på andres vegne, det er rigtig pænt til dig!!!
Nååå, hvad laver du så til daglig? Det er vores forret i enhver social sammenhæng, altså med mennesker, vi møder første gang. Jeg gør det selv, for jeg elsker at analysere mennesker, er nysgerrig på deres liv og vores forskelligheder og ligheder. Jeg tror et eller andet sted, vi mennesker gør det for at putte folk i ”kasser” og sammenligne os selv og vores liv.
Det er bare som om, at det er meget få, der spørger videre, når man siger, man er jobsøgende, for det kalder jeg det. Arbejdsløs klinger så dårligt i mine ører og får situationen til at lyde endnu mere deprimerende. Jeg tror nogen allerede dér putter én i ”kassen” som doven og uintelligent. Ingen spørger videre til ens uddannelse, drømme eller en som menneske generelt. Nej, det er som om det der jobsøgende, får lov at svæve videre i det uvisse. For en type som mig, er det bare ikke sjovt, det er hårdt hver gang. Jeg er begyndt at frygte spørgsmålet, for jeg ser mig selv som alt andet end pigen uden arbejde. Jeg har en cand.mag. og en enorm faglig stolthed, jeg har læst mange år, for noget, jeg brænder for, jeg føler, jeg har meget at byde på for en virksomhed, for kollegaer og for verdenen omkring mig. Jeg er sådan ret “gennemsnitsintelligent”. Jeg har et eksamensbevis med guldkant, en bog aka. specialet stående i bogreolen, en blog, joberfaring, gymnasieminder, sunde venskaber, underviser flygtninge, Ugandaerfaring, højskoleophold med fokus på journalistik, efterskoleophold, SoMe – nørderi, 10fingersystemet, utallige pressemeddelelser, brochurer, årspjecer, TV – optræden, artikel på Woman, sociale kompetencer, en god emotionel intelligens og god Tinder-ekspertise. Jeg er stolt af hver af en af tingene, for det er ting, jeg har gjort for mig og mit liv, så jeg er ikke bange for at brøle det ud på det store net. Jeg har høje krav, mange drømme og ambitioner og jeg vil ikke lade mig nøjes, det betyder så også, at jeg skal kæmpe lidt ekstra for de ting, jeg rigtig gerne vil, og det betyder både tilvalg og fravalg. At så mange akademikere går ledige var ikke noget, der strejfede mig dengang jeg tog omvejen for at nå journalistvejen, dengang jeg fik velkomstbrevet fra Københavns Universitet, havde jeg ikke tænkt, jeg ville være i denne situation nu. Du synes måske det lyder overdrevet, og nogen vil nok sige, at jeg ikke aner, hvad det betyder, men at være jobsøgende i det danske system kan på mange måder sammenlignes med en maniodepressiv tilstand. Det er så forfærdeligt hårdt, det forstår man kun, når man er i det. Den ene dag er jeg fuld af håb, sender utallige ansøgninger, gransker nettet for alle jobmuligheder og ”I feel it coming” brøler ud i baggrunden. Den næste dag er alt håb og energi taget ud af mig og jeg minder om en sjaskvåd og halvsur karklud. De dage er jeg følsom, føler mig uduelig og i tvivl om det nogensinde lykkes. Når jeg er i den tilstand så får det akademiske selvværd altså en tur, identiteten er til tider på en IRONMAN, den aldrig gennemfører. Jeg ligger meget identitet i min profession, til tider kan det føles som om hele eksistensgrundlaget ligger i hænderne på andre, nemlig de virksomheder derude, man sender ansøgninger til. Det er hårdt at opretholde den positive indstilling hver evig eneste dag, når identitetskrisen banker på. Jeg ser ikke mig selv som en akademiker snob, men et eller andet sted, er man det jo nok, når man har gået igennem utallige eksamener og specialehelvede for at sidde her i det uvisse og ikke vide, hvad der sker næste mdr. Det er hårdt, når jeg føler jeg er i en standby-situation, gerne vil ud og bruge min personlige værktøjskasse og anbefalingerne fra tidligere ansættelser alle siger, at jeg er en gevinst for en hver arbejdsplads.
Tør du 10 meter vippen?
Men skal godt nok have sig et sæt brede skuldre for at gennemgå det her jobsøger-A-kasse-jobcentersystem. Min personlige erfaring, hvad jeg ofte ser og hører er, at jobcentrene egentlig ikke rigtig ved, hvad de skal gøre, at man på mange måder er overladt til til sig selv, og de gode ideer skal man selv finde på. Det er et kontrolsystem, og det eneste de skal have stående på deres skærm er, at de fik nogen i arbejde. Ideerne er små til møderne. Jeg ved egentlig ikke rigtig, hvad formålet er, udover at kontrollere, at jeg stadig er i DK. Jeg ved ikke, om det kun er i mit tilfælde, fordi jeg gør de ting, systemet kræver og mere til. Jeg får altid ros for mine tiltag, men når jeg bliver bedt om også at prøve at søge udenfor mit område, indtil drømmejobbet er der, og man så får afslag tilbage, at man er for overkvalificeret, så får man lyst til at springe ud fra 10 meter vippen i et bassin uden vand. Der må være andre, som i den her jobsøgningsproces starter ud med et stærkt og godt selvværd, men som virkelig har svært ved at fastholde det. Jeg er et stærkt menneske, eller det er jeg blevet, men det her ville være svært selv for stålmanden at stå model til.
En anden ting i det her, er også de “opfølgende snakke,” og jeg bebrejder ikke folk. ”Er der noget nyt på jobfronten?” At man så igen skal sige nej, så har jeg en fornemmelse af, at nogen tænker, at man måske er doven, at man ikke er så dygtig alligevel, at man må gøre noget forkert, at man sikkert heller ikke søger noget, men derimod bare dyrker Netflix og chill derhjemme,
Det er alt andet end det, det her er mere stressende end at have et job, det er krævende at sende ansøgninger og CV, man trykker ikke bare send og så guffer Marabou og onlineshopper resten af dagen. Alle jobansøgninger skal tilrettes virksomheden, jobsamtalerne er et job i sig selv, der er ofte cases, der skal løses, persontest og mere end 1. runde.
Så næste gang du møder en jobsøgende på din vej, hvad enten du er direktør, kollega, ven eller fremmed, vil du så ikke godt huske det? At få en ildsjæl, der har været igennem dette, betyder at du får en medarbejder, som forstår at knokle for tingene. En medarbejder, som ved, hvad det betyder at skille sig ud. Det tror jeg alle virksomheder ville kunne gøre brug af.
Med det sagt, så siger typen af arbejde intet om mennesker, intelligens er så meget mere end et sejt job og pæne uddannelsespapirer. Jeg tror om nogen, at den sociale intelligens også spiller en enorm rolle, og den er der desværre mange, der stadig ikke helt har forstået. Så lad os ikke skamme os over, at være jobsøgende. Tænk lige over det næste gang, du forsøger at putte nogen i den kasse. Så i stedet for at stoppe samtalen, så find ud af, hvad personen ellers har at byde på. Måske kunne det bygge en bro, eller give dig noget, den dag du er i samme situation.
Nu skal det hele ikke have en negativ klang, for jeg ser da en åbning, der er jobsamtaler forude. Jeg er så rørt over, hvor mange gode mennesker, der stadig er derude. Mit seneste indlæg på LinkedIn blev delt så mange gange, at det havde over 1500 visninger. Det giver mig håb. Lige i dag tror jeg på, at det her lykkes inden længe. Det skal det. Jeg har så meget at byde på!
