KÆRLIGHEDEN KOMMER SGU DA IKKE GÅENDE IND I STUEN

”Kærligheden kommer af sig selv, den skal du ikke lede efter” Det bedste råd jeg har fået i 30 år. Eller…!! Hvad i himlens navn menes der egentlig med det? Så mens jeg savler over Burhan G i Vild Med Dans, drikker billig the fra Netto og retter min neglelak, så kommer kærligheden? Nok er jeg ikke Einstein, men jeg kan sgu hurtigt regne ud, at det ikke sker.

Jeg ved godt, at folk mener alt i den bedste mening, men noget er da jeg nødt til at gøre, og det er dér mit dilemma opstår. Jeg elsker at være alene, jeg elsker at smide bh’en, tage dynen ind og ikke forholde mig til en skid andet end, hvorfor Burhan altid slikker sig om munden. Jeg elsker også at komme ud, hygge med venner og veninder og blive udfordret, men hvor sørensen møder man manden, ham, der også leder efter mig? Voksenlivet er fuldt af dilemmaer, ”Skal det være den sorte eller hvide bæresele, og tror du der er spelt nok i det her brød.” Skal vi bolle i aften eller hellere sove? Børnene vågner om 7,25 timer.” Ikke helt mine dilemmaer, men der er så mange andre tanker i hovedet, at jeg overvejer en ferie fra MIG SELV.

”Det sker mens du mindst venter det” Oh well. Så nogen render rundt på Strøget med mit reklameskilt” Pernille 30 år, ingen børn og rimeligt velfungerende.” Og de tager også på date for mig, mens jeg sidder i sofaen og spiser melet vandmelon? Sådan en ny form for dating. ”Sid hjemme i sofaen og mød ham, der får, der får det hele til at bimle.” Tinder er vel egentlig lidt derhen af. Ja, jeg har brugt Tinder, og jeg har brugt det rigtig meget. Det har fandme været underholdende, og der er faktisk kommet gode venskaber ud af det, forskellige venskaber, med forskellige fordele. Men der er bare perioder, hvor jeg ikke har den gnist til at gå ud og møde nye mænd. De første 65 dates er jo bare ikke helt afslappede, vel? Og jeg er bare ikke til noget så corny som at blive inviteret på en middag, mens man skal sidde og holde hver sin elevatortale. Det kan være så akavet, og jeg har krummet så meget tæer, at alle mine sneakers er blevet for store. Og se, det er fandme et endnu større problem. Til tider tager jeg på date, og det er egentlig ofte endt ud med at være ret hyggeligt, det kræver bare så meget energi, at jeg er træt en uge efter, og har tømmermænd onsdag morgen i S-toget, fordi vi ender ud med at drikke rødvin. Alkohol har alle dage været den bedste icebreaker.

I morgen skal jeg til min venindes bryllup. Vi har kendt hinanden siden efterskolen, så i hele 14 år. Dengang var livet så ukompliceret.  Man anede ikke, hvad der ventede forude, og det har jeg i princippet stadig ikke den fjerneste ide om. Uvisheden giver mig lyst til både at skrige og græde på samme tid. Tænk, nu skal hun giftes. Dengang vi lærte hinanden at kende, koncentrerede vi os mest om, hvornår der var størst chance for ikke at blive opdaget i at sove på drengenes værelse, hvor tynde øjenbryn man egentlig kunne have, om man kunne sove mellem morgenmad og første time, og om forældrene havde gennemskuet, at man kyssede med ham den søde på værelse 4. Ja, jeg lagde mascara om aftenen, døde og vågnede med de perfekte vipper, og havde sovet 7,25 min. længere.

Jeg glæder mig til brylluppet, det er så voksent, og så er jeg en sucker for romantik. Jeg græder allerede inden, jeg ser dem. Jeg har været til så mange arrangementer, at jeg er 100 meter mester i at snakke med folk. Jeg har lært, at man altid skal spørge Ulla og Svend, hvor mange børnebørn de har, Miska om hun er model, Steven om han er begyndt at træne og rose Julie for hendes store vægttab efter graviditet nr. fire. ”Pernille, hvad laver du så. Dit hår er egentlig ret vildt. Sådan helt sølv.” Tak håret er jeg også glad for. Ja, jeg er fritidsblogger, Tinders ambassadør, uddannet noget inden for journalistik og kommunikation. Derudover er jeg skide god til at snakke med folk, som jeg ikke ser igen før 25 år efter til sølvbrylluppet. ”Skal du have mere vin, Pernille.” Jaaaaaa tak, bare til kanten.”

Vi ses, hej. Jeg skal se Vild med Burhan færdig, have tøjkrise over i morgen, og finde ud af i hvilken fotostilling min røv strutter mest i. Måske jeg kommer til at sidde ved siden af Ulla og Svend, for man ved aldrig, hvor man skal placere singlen, vel? Ved børnebordet, ved siden af Niklas, som vi tænker er liiiiige noget for Pernille eller mellem det par, som er skide gode til at snakke med andre.