Softice på ærmet og slettede tissemandsbilleder

HVAD GIVER DIG LYST?

20031713_10155321355131469_448054717492317592_n

Ikke den lyst, du sikkert tænker på nu. Der er jeg slet ikke, men hvad giver dig lyst til livet? Hvad giver dig en eksplosion af endorfiner?

Jeg sad i weekenden i bilen på vej ind til min veninde i KBH, vi har ikke set hinanden meget længe, men 15 års venskab er helt specielt, og når vi er sammen, er alting helt specielt.
Det første, der rammer mig, da jeg sætter tasken ind i bilen, og jeg bare er skide hamrende parat til en weekend i Kbh, er lugten af død hund blandet med kogt blomkål. Har jeg glemt noget affald? Har jeg et lig liggende i bagagerummet? Nej, det er skam bare lugten af halvgammel bil, der er blevet våd indvendig. Jeg blev dér ramt af en brusende følelse af lykke. Jeg begyndte at prøve at finde svar på, hvor den kom fra, men det kunne jeg ikke. Og er det egentlig ikke lykke, når forklaringen ikke er der, men følelsen er? Kan lugten af blomkål gøre noget?

Egentlig har det følelsesregister, jeg har været igennem i 2017 ikke været for småbørn, jeg har bare accepteret, at mit liv ikke altid er en dans på roser, men midt i mellem alt det her, formår jeg alligevel at finde glæden i ting, og det er jeg stolt af.
Siden jeg blev single for 2 år siden, er der sket en kæmpe udvikling, jeg hviler mere i mig selv end nogensinde, det smitter af på min aura. Jeg kan ikke huske en bytur, hvor jeg har fået så mange komplimenter som sidste weekend (ja, det må man fandme gerne sige højt) om det er på grund af min Louis Vuitton taske eller mit mærkelige hår ved jeg ikke, men noget var der i luften.

Det her blogindlæg bliver langt, kan jeg mærke. Jeg har måtte tage tilløb til det, for jeg vil gerne fortælle, men jeg vil ikke udlevere mig selv.  Der er ting, jeg ikke har sagt, men som jeg nu er klar til at sætte ord på. 2017 har givet mig en fantastisk kæreste (ja, for fanden)  han betaler mig nu et månedligt beløb, for han ødelagde ligesom hele ideen med bloggen, ”singlelivet i 30’ erne” Jeg skulle slet ikke kigge dybt i øjnene, lave hjerter i sandet eller involvere mig så dybt med nogen, men der kom han, og der har fandme været en dybere mening med det.
Hold kæft, hvor er det irriterende at have en kæreste, men det er fandme mere fantastisk. Jeg vidste ikke, at jeg kunne synes det var fedt, at han hænger sine underbukser mellem mine dyre tasker, inviterer mig på shawarma, gør mig opmærksom på mine dårlige vaner, ikke tager nyt toiletpapir i skabet og presser tandpastaen på midten, men det synes jeg, det er. Det synes jeg fandme, det er! Jeg har savnet tosomheden, savnet en, der kan takle mig og mit. Især når man meget pludseligt og uden megen forberedelsestid mister noget af det dyrebareste i livet, min kære og tætte veninde. Sorg er uden tvivl prisen, vi betaler for kærlighed, det fik jeg at føle den dag, jeg fik beskeden om, at hun var sovet ind.

Jeg ved, hun ønskede, at jeg skulle se det hele i et andet perspektiv, bruge det til noget, men hold nu kæft, hvor har, og er det stadig pisse hamrende hårdt. Jeg har det som om, hun er rejst væk, og jeg er ved at indse, at hun ikke kommer tilbage. Hun er rejst på andre eventyr, og det skal jeg ikke være en del af. Vi delte alt, vi skulle så meget sammen, men nu bliver det med minderne om hende i stedet.  Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, da det vil blive for personligt, men vil I ikke godt huske at nyde hinanden, mens I er her? Send den SMS, du længe har tænkt på! Vi skal fandme være bedre til at komplimentere hinanden. Se bare, hvad det gjorde ved mig, at de mænd i weekenden tænkte højt. Jeg skulle ikke noget med dem, da jeg har fundet manden, der skal træde mig over tæerne til brudevalsen. Han er lige så pisse irriterende som mig selv, men er også alt det, jeg ikke er, og det inspirerer mig. Hold nu kæft, hvor vil jeg gerne hænge toiletpapir op efter ham, kigge på ham og ønske at han vidste, at kanten bag brættet på toilettet også skal tørres af, men det ved han ikke nu, heller ikke i morgen, om 1 måned eller om 1 år.

Hele 2017 har indtil videre sat mit liv i perspektiv, og lykkefølelsen kræver faktisk ikke så meget gødning. Så derfor vil det her indlæg komme til at handle om ting, der får sommerfugle i Randers Regnskov til at være vand ved siden af det, der foregår inde i mig.

 

Lykken er;

At tabe hele sin popcorn ud over hele biografgulvet…. Foran grinende (rådne) teenagere

At din kæreste drikker af side-damens cola i biografen

At spise af kærestens tallerken

At lyve om at den bluse er meget gammel

At skulle finde sine pæne trusser frem

Ikke at kunne sove i sin gamle bonbonlands t-shirt

At savle på et mandebryst

At se sin kæreste spise alt i bidder

At blive irriteret over det

At blive spist af myg i de svenske skove… sammen

At bruge mere toiletpapir

At jeg ikke længere kan spise knækbrød 5 gange om ugen

At han synes, jeg er pisse irriterende

At han er pisse irriterende

Ikke at ville se det samme i TV

Opløftende og inspirerende veninder

Fulde mænd i byen

Komplimenter i byen

Tømmermænd sammen

Stærke drinks

At lave mad ”sammen”, mens nogen kigger på en

Kigge sammen på kalv og flæsk i Nettos køleboks

Søde SMS’ er

Parmiddage med en partner

Barnedåb med en partner

”Skal I ikke snart have børn” spørgsmålene

I er inviteret invitationer

At få at vide man har meget sort tøj

At skændes om det sidste hvidløgsflute

At dele chaiselongen

Sammenhold

Striber i toilettet

Kærlighed…

 

1

  • Du er fandme dejlig Pernille ❤️.
    Tillykke med ❤️- en 🌈💏🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Softice på ærmet og slettede tissemandsbilleder