ER JEG DEN ENESTE, DER SAVLER?

 

Det sker hver evig eneste morgen, her er det fandme mandag morgen altid.  OGSÅ I DAG. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal grine eller græde.  Hver gang jeg har taget en ny bluse på, og skal børste tænder, så savler jeg ned på blusen, og nej det tørrer man ikke bare lige af med en klud. Det sætter en hvid plamage, og det kunne til forveksling godt ligne noget, jeg på ingen måde vil sættes i forbindelse med. Er det virkelig vejen frem at børste tænder nøgen og så gå i bad? Jeg er jo også kun 30, så klart, jeg ikke har lært at børste tænder endnu.

Har I egentlig nogensinde tænkt over, hvor mega irriterende kvinder egentlig kan være? I går var jeg, meget apropos mit liv, inde og se Bridget Jones Baby.  Den første, der ringer på hendes fødselsdag er hendes mor, hun vågner ikke op med en sixpack ved sin side, men ender derimod med at blive gravid med to mulige fædre. Filmen var skide underholdende, og fik mig til at føle, at jeg ikke er den eneste i hele verden, som synes livet er en vekslen mellem store velduftende roser og en stor lort klasket i hoved med 180 i timen.

Jeg stod der i biografen, og brugte ventetiden på at observere kvinder. Hold nu op, de snakker alle sammen som om det er første gang, de har mødt hinanden, og oveni snakker de så højt, at man skulle tro, de stod på en byggeplads, og dette fortsætter så igennem alle reklamer og trailers. Jeg har ingen ide om, hvilke film der går i fremtiden, for jeg kunne ikke høre andet end mine egne tanker. Og hvorfor ligner så mange kvinder hinanden? Har dårlige øjenbryn og grimme håndtasker.  Jeg tror kvinder er bange for, at gå udover deres comfort zone, mig selv inklusiv. Jeg tror bare jeg har fundet den stil, jeg har det godt i.  Jeg (g/f)år rigtig meget i sort, faktisk altid. Så dér har I svaret på bloggens navn, eller næsten.

Noget jeg ikke gider, det er at ligne alle andre. Det er livet simpelthen for kort til, så min stil skiller sig også lidt ud. ”Har du været langhåret, det kunne jeg slet ikke forestille mig. Skal du aldrig være det igen?” Nej, for nu har jeg som den eneste i familien verdens tyndeste hår, man skulle tro, jeg havde stået i en orkan hele mit liv, eller jeg allerede havde tabt håret igen. (PS. Nej man er ikke lesbisk fordi man er korthåret, hvad fanden er det for en middelaldertankegang?  Jeg er til mænd, PÅ ALLE MÅDER og faktisk er det ofte mænd, der komplimenterer i mit hår) Min søster derimod, har 700000 gange mere hår end, jeg har. ”Så har du fået noget andet, Pernille” Ja, fucking øjebryn, der gror i hele fjæset + det at lyset i min lejlighed er SÅ dårligt. Jeg tænker ofte, hold da op nu er brynene lige så perfekte som Beyonce. Så kommer jeg hjem til mine forældre og deres gadebelysning, og så ligner jeg en, der aldrig har plukket bryn. Har jeg stået sådan i baren og spillet lækker? så tror fanden, jeg ikke har nogen sixpack, og hvorfor er der ikke nogen i køen i Kvickly, der lige stopper mig, og siger ”hey, dine bryn trænger altså virkelig til en kærlig hånd.” Hvor fanden er medmenneskeligheden?

Apropos min søster, så har hun faktisk været skide heldig, mine forældre ventede OTTE år på at få barn nr. 2, jeg må edderbroderemig have været en særlig mundfuld. Så kom min søster til verden og så udstyrede de lige hende med alle talenterne. TAK, SIGER JEG BARE!! Tykt, langt lyst hår, store blå diamantøjne, store skuespiltalenter, en sangstemme og en ”jeg-finder- mig- ikke- i- pis- fra- mennesker- attitude.”  Jeg har intet hår, grønne øjne ”Det er så flot, når du har grønt på, Pernille.” Citat mor. Ingen skuespiltalenter og en sangstemme som, helt uden at vide det altid, ligger en 2. stemme. Og en mere følsom og tankemyldrende sjæl end min søster.  Selvom vi begge er voksne nu, så har vi den slags forhold, hvor vi kan hade hinanden og diskutere, som var den ingen dag i morgen. Hun er det menneske, som kan gøre mig i tvivl om, om det faktisk er muligt at springe i luften af arrigskab. Vi har begge den slags stædighed og temperament, hvor man hellere vil hoppe ud fra 8. sal end at give sig. Men hun inspirerer mig også til, nogen gange, ikke at bekymre mig så meget om alting. og så kan jeg vel også et eller andet, såsom at sætte det rigtige sorte tøj sammen, vælge de rigtige sneakers og forsøge at blinke til ham den søde på dansegulvet, indtil jeg finder ud af, at mine sko har slæbt både herre – og dametoiletpapiret med ud på dansegulvet.

I weekenden skal jeg ud ryste røven af mig, hold kæft hvor jeg trænger til at flirte henover baren og spille sexet med mit sugerør til ham i den anden ende af baren. Jeg skal slæbe toiletpapiret med både ud og ind og drikke så søndagen ikke kommer til at eksistere. Sidst jeg gjorde det, blev jeg sendt hjem i en taxa efter at have spist stående tapas på clubbens toilet i over en time. Og det var liiiige netop den dag, jeg havde besluttet at tage en IKKE SORT leopard kjole på, og en af mine venner introducerede mig til en fyr, han synes jeg skulle møde. Jeg husker intet af den stakkels fyrs ansigt, men det næste der sker, er at jeg falder på dansegulvet OVEN PÅ min veninde, mens min ven og den søde fyr, står og ser på det hele. Jeg vil ikke vide, hvad den mand har tænkt, men jeg var vist heller ikke i stand til så meget andet end at blive sendt hjem.  Det eneste jeg husker fra den aften, er de billeder jeg har set efterfølgende. Og det var rigeligt. Ser man virkelig sådan ud, når man drikker?

Nå, jeg skal UD PÅ GADEN, plukke øjenbryn og vaske alle mine tandpastabluser. Vi ses, hej.