JEG HJÆLPER DIG LIGE, IK?

20840506_10155413401261469_1494320994_n-1

Sidder du derude, og har en lille smule kuk i kasketten over, at du endnu ikke har fundet Mr. Grey, den eneste ene eller hvad du nu rigtig gerne vil, vil du så ikke godt love mig at stoppe op og lige huske den frihed, der følger med singlelivet. Du er din egen, helt din egen og det hele kan vende på en dag, og det er ikke for sjov. Jeg kan godt have galoperende stress over, at næsten alle mine veninder nu har barn nr. 2, men det skal nok også komme til mig. Jeg har bare haft travlt med en lang uddannelse og et forhold, som så alligevel ikke viste sig at være det. Det skulle vi bare have indset mange år før, sådan er det. Jeg lever en dag ad gangen, stressen gavner ingen, jeg nyder friheden, spontaniteten, tosomheden og være tante for en masse dejlige unger, som kan passe mine børn, når tid er. For den tid kommer også til mig, jeg skulle bare lige opleve livet fra en anden side først. Så husk at lige meget, hvor du er i dit liv, er dét det rigtige for dig. Du er ikke underlig, sær eller anderledes bare fordi, du i en alder af 20, 30 eller 40 endnu ikke har fundet din sjæleven. Tag på date, spring ud i det, dans, drik, send frække SMS’ er og græd over dig selv og andre.

Jeg er rigtig glad for, der hvor jeg er nu, men efter 7 års forhold trængte jeg til at føle mig fuldstændig uafhængig af nogen. Jeg ville være fri, flirte, græde, grine, være fuld på en mandag og faktisk bare være mig, det tog mig 2 år, før jeg var klar til to tandbørster i tandkrusset.
Jeg var egentlig skide heldig, at da jeg blev single, var Tinder datingens svar på Just Eat. Jeg sagde til mig selv, at dating ”det er ikke mig” og Tinder var i hvert fald slet ikke stedet, jeg skulle møde en kæreste. Jeg downloadede en netflixspischipsisofaensøndag appen Tinder. Jeg var skuffet over min kæreste igennem 7 år virkede til fint at være kommet videre, selvfølgelig skulle han også det, for det skulle ikke være os, men jeg havde ikke forståelse for, at hans følelser var klar til at skulle noget andet. Hans bearbejdelse var helt anderledes end min. Der var ingen fremtid for os, og det er jeg helt bevidst om, når jeg lige tager bakspejlet frem.

Jeg downloadede altså Tinder og swipede mellem at tage hawaiipizzaen til højre eller venstre, sådan følte jeg det faktisk. Det er jo et kødmarked uden lige og så overfladisk at jeg næsten ikke kunne kigge mig selv i spejlet, men jeg fandt sgu også hurtigt ud af, at det var et selvtillidsboost, når matchene tikkede ind. Og det var egentlig også et meget hyggeligt tidsfordriv, som at begynde at lave kryds og bolle med sidemanden på dugen til Olgas 70 års, i selskabslokalet fra nogenlunde samme årstal som Olgas første fødselsdag. Jeg elskede og hadede Tinder, jeg slettede ofte appen, for jeg skulle ”aldrig bruge det lort mere.” Efter et par uger (dage/timer) downloadede jeg igen lortet, og fik de resterende singleveninder til at gøre det samme, for noget godt, kunne jeg da fortælle. I starten var jeg virkelig en pussy på alle tænkelige planer, jeg ville måske egentlig gerne have bekræftelsen, men var ikke klar til at tage steppet ud af min comfortzone og måske møde en mand, der ikke ville se mig igen. Jeg havde mange og lange samtaler med mænd, hvor nogle kun forblev pennevenner, og faktisk næsten dem alle komplimenterede mine formuleringsevner og min utrolig sjove måde at være på (skrive på.) Det betød, jeg havde 2 dejlige Just Eat år, med alt, hvad der hører til. Derfor her en lille Tinder – guide;

Det er helt normalt at blive grebet af panikangst på første date

Vin er en god icebreaker

”Vi kan se en film”, betyder stadig ikke, at I kommer til at se film

Forvent aflysninger på dagen

Køge er langt væk, når det meste hotstuff befinder sig i hovedstadsområdet

Din netbank er fyldt med optankninger på www.rejsekort.dk

Det er meget ubehageligt at sidde i toget på vej hjem, når andre er på vej på arbejde

Pak altid din tandbørste

Snak aldrig om dine tidligere Tinder dates, der er bare noget yderst ucharmerende over det

I ejer ikke hinanden efter første date

Han er sødere end du troede

Han er dummere end du troede

Der er noget lidt akavet ved at spise sammen med et menneske, man ikke kender

Hav altid en flugtplan

Se altid efter nødudgange

De ser også andre

Du finder måske også andre pige/mandehår i sengen

Tinder dates kan ende ud i rigtig gode venskaber

Giv altid (for det meste) folk en chance for en ekstra date

Kan man få noget i mod rødmen?

Fortæl altid en eller 2 personer, hvor du er, hvis du skal på date med en seriemorder

Du kan mødes dine dates på clubben, flere på samme tid

Se efter om dine dates kender hinanden

Tjek dem altid efter på Facebook, nogen er gift og i forhold

Hav en backup plan, når du flygter midt om natten

Det er okay at blive afvist

At de søde ord ikke altid kun er til dig

De kan have børn

Du kan være nødt til at lyve

Sig altid du skal passe en kat dagen efter.. meget meget tidligt om morgenen

Det er godt at være uden arbejde i perioden

Du sover ikke altid 8 timer om natten

De søde ord er til dig… noget af tiden

Tinder er et callcenter

Du kan møde en kæreste

Du kan komme på masser af dates med den samme

Virker han ikke interesseret, er han det som regel ikke

Du kan blive unmatchet igen

Du kan blive positivt overrasket

Du kan tage på flere dates på en dag

Kast dig ud i det

Det er skide hamrende sjovt.

HVAD GIVER DIG LYST?

20031713_10155321355131469_448054717492317592_n

Ikke den lyst, du sikkert tænker på nu. Der er jeg slet ikke, men hvad giver dig lyst til livet? Hvad giver dig en eksplosion af endorfiner?

Jeg sad i weekenden i bilen på vej ind til min veninde i KBH, vi har ikke set hinanden meget længe, men 15 års venskab er helt specielt, og når vi er sammen, er alting helt specielt.
Det første, der rammer mig, da jeg sætter tasken ind i bilen, og jeg bare er skide hamrende parat til en weekend i Kbh, er lugten af død hund blandet med kogt blomkål. Har jeg glemt noget affald? Har jeg et lig liggende i bagagerummet? Nej, det er skam bare lugten af halvgammel bil, der er blevet våd indvendig. Jeg blev dér ramt af en brusende følelse af lykke. Jeg begyndte at prøve at finde svar på, hvor den kom fra, men det kunne jeg ikke. Og er det egentlig ikke lykke, når forklaringen ikke er der, men følelsen er? Kan lugten af blomkål gøre noget?

Egentlig har det følelsesregister, jeg har været igennem i 2017 ikke været for småbørn, jeg har bare accepteret, at mit liv ikke altid er en dans på roser, men midt i mellem alt det her, formår jeg alligevel at finde glæden i ting, og det er jeg stolt af.
Siden jeg blev single for 2 år siden, er der sket en kæmpe udvikling, jeg hviler mere i mig selv end nogensinde, det smitter af på min aura. Jeg kan ikke huske en bytur, hvor jeg har fået så mange komplimenter som sidste weekend (ja, det må man fandme gerne sige højt) om det er på grund af min Louis Vuitton taske eller mit mærkelige hår ved jeg ikke, men noget var der i luften.

Det her blogindlæg bliver langt, kan jeg mærke. Jeg har måtte tage tilløb til det, for jeg vil gerne fortælle, men jeg vil ikke udlevere mig selv.  Der er ting, jeg ikke har sagt, men som jeg nu er klar til at sætte ord på. 2017 har givet mig en fantastisk kæreste (ja, for fanden)  han betaler mig nu et månedligt beløb, for han ødelagde ligesom hele ideen med bloggen, ”singlelivet i 30’ erne” Jeg skulle slet ikke kigge dybt i øjnene, lave hjerter i sandet eller involvere mig så dybt med nogen, men der kom han, og der har fandme været en dybere mening med det.
Hold kæft, hvor er det irriterende at have en kæreste, men det er fandme mere fantastisk. Jeg vidste ikke, at jeg kunne synes det var fedt, at han hænger sine underbukser mellem mine dyre tasker, inviterer mig på shawarma, gør mig opmærksom på mine dårlige vaner, ikke tager nyt toiletpapir i skabet og presser tandpastaen på midten, men det synes jeg, det er. Det synes jeg fandme, det er! Jeg har savnet tosomheden, savnet en, der kan takle mig og mit. Især når man meget pludseligt og uden megen forberedelsestid mister noget af det dyrebareste i livet, min kære og tætte veninde. Sorg er uden tvivl prisen, vi betaler for kærlighed, det fik jeg at føle den dag, jeg fik beskeden om, at hun var sovet ind.

Jeg ved, hun ønskede, at jeg skulle se det hele i et andet perspektiv, bruge det til noget, men hold nu kæft, hvor har, og er det stadig pisse hamrende hårdt. Jeg har det som om, hun er rejst væk, og jeg er ved at indse, at hun ikke kommer tilbage. Hun er rejst på andre eventyr, og det skal jeg ikke være en del af. Vi delte alt, vi skulle så meget sammen, men nu bliver det med minderne om hende i stedet.  Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, da det vil blive for personligt, men vil I ikke godt huske at nyde hinanden, mens I er her? Send den SMS, du længe har tænkt på! Vi skal fandme være bedre til at komplimentere hinanden. Se bare, hvad det gjorde ved mig, at de mænd i weekenden tænkte højt. Jeg skulle ikke noget med dem, da jeg har fundet manden, der skal træde mig over tæerne til brudevalsen. Han er lige så pisse irriterende som mig selv, men er også alt det, jeg ikke er, og det inspirerer mig. Hold nu kæft, hvor vil jeg gerne hænge toiletpapir op efter ham, kigge på ham og ønske at han vidste, at kanten bag brættet på toilettet også skal tørres af, men det ved han ikke nu, heller ikke i morgen, om 1 måned eller om 1 år.

Hele 2017 har indtil videre sat mit liv i perspektiv, og lykkefølelsen kræver faktisk ikke så meget gødning. Så derfor vil det her indlæg komme til at handle om ting, der får sommerfugle i Randers Regnskov til at være vand ved siden af det, der foregår inde i mig.

 

Lykken er;

At tabe hele sin popcorn ud over hele biografgulvet…. Foran grinende (rådne) teenagere

At din kæreste drikker af side-damens cola i biografen

At spise af kærestens tallerken

At lyve om at den bluse er meget gammel

At skulle finde sine pæne trusser frem

Ikke at kunne sove i sin gamle bonbonlands t-shirt

At savle på et mandebryst

At se sin kæreste spise alt i bidder

At blive irriteret over det

At blive spist af myg i de svenske skove… sammen

At bruge mere toiletpapir

At jeg ikke længere kan spise knækbrød 5 gange om ugen

At han synes, jeg er pisse irriterende

At han er pisse irriterende

Ikke at ville se det samme i TV

Opløftende og inspirerende veninder

Fulde mænd i byen

Komplimenter i byen

Tømmermænd sammen

Stærke drinks

At lave mad ”sammen”, mens nogen kigger på en

Kigge sammen på kalv og flæsk i Nettos køleboks

Søde SMS’ er

Parmiddage med en partner

Barnedåb med en partner

”Skal I ikke snart have børn” spørgsmålene

I er inviteret invitationer

At få at vide man har meget sort tøj

At skændes om det sidste hvidløgsflute

At dele chaiselongen

Sammenhold

Striber i toilettet

Kærlighed…