I starten af december var jeg på den årlige juletur med min mor. Det er en tradition, vi har haft i mange år, og det er uden tvivl noget af det hyggeligste ved december. I år gik turen til Hamborg, og vi havde valgt, at en bustur på 5 ½ time skulle være en del af oplevelsen. Det skal, inden fortællingen fortsætter, lige siges, at min mor på ingen måder er racistisk, jeg er vokset op i et hjem, hvor der er plads til alle, men det skal da siges, at hun åbenbart er bange for mørkhårede mænd med skæg. I København træder to mænd ind på bussen, som jeg hurtigt analyserer til at være brødre.  Den ene sætter sig på sædet overfor os og den anden foran min mor, hvor han hurtigt ligger sædet ned, og min mor højt udbryder ”oooooh my God,” han havde bestemt heller ingen respekt for min mor sad bagved (det fik hun vist også tydeliggjort), men det havde sgu hverken noget at gøre med hans hårfarve eller skægpest. Ham, der har sat sig overfor os, begynder at trippe, og brødrene udveksler få ord med hinanden på et sprog, jeg stadig prøver at forstå. Han tripper i 5 ½ stive timer, kun afbrudt af en færgetur, hvor han sikkert også har trippet rundt. (hans højre ben må være meget større end det andet) Jeg kan godt se, min mor har begyndende svedperler, og er meget fokuseret på de to mænd. ”Har de ikke en underlig opførsel, Pernille?” Alt i mens hun siger dette, begynder de at tage billeder på den utroligt røvsyge strækning fra Solrød afkørslen til Rødbyhavn. Det mest eksotiske er nok de døde ræve i vejkanten. Jeg siger stille; ”Mor, er du bange for de vil springe bussen i luften?” Hun kan godt se det komiske i situationen, men er ikke overbevist om, at de bare skal ned og opleve Hamborg. ”Mor vi er på en bus med 15 mennesker (de fleste over 60 og skinddøde), det er fandme det dårligste terrormål, jeg længe har hørt om.” ”Pernille, det sker da på Farøbroen, så stopper det hele trafikken, og ingen kan komme nogen steder” Det skal siges, at min mor er fra Lolland, så hun er undskyldt, men hvem helvede bruger egentlig Farøbroen? Måske er det pølsen, på færgen, som beroliger hende lidt, hun glemmer i hvert fald den underlige tanke de sidste timer. Det ender med, vi har en rigtig dejlig tur. Vi drikker halvliters fadøl, spiser 7 meter lange wienersnitzler, glor på tysk julepynt og pølser, og kigger faktisk rigtig meget, sådan rigtig meget på mennesker, tydeligt en hobby, vi begge elsker at praktisere. Og vi er ganske enige om, at når ´65rejser´ har læsset en bus fyldt med tenabindspensionister af, så smutter vi væk et par timer.

Mandagen efter hjemkomst startede voksenlivet med 180 i time. Kontrakten er på plads, og jeg er nu ansat som kommunikationsmedarbejder/studiesekretær på Køge Gymnasium. Jeg forstår pludselig betydningen af kaffeånde, bagerbrød, lectio og fraværsårsager. Samtidig får jeg lov at bruge min uddannelse, da der både skal udarbejdes pressemeddelelser, laves tekster til infoskærme og redigeres hjemmeside. Jeg har haft 7868 systemer at sætte mig ind i, men jeg har de sødeste og mest forstående kollegaer. Tænk engang, der er stadig nogen tilbage fra dengang jeg blev student derfra i 2006. Jeg undrer mig stadig over, om det er dem eller mig, der er gammel/gamle. Køge Gymnasium er uden tvivl stadig et rigtigt fedt sted. Mormor har bare været træt, og overvejer stadig, om det er for tidligt at gå i seng kl. 20.32.

Nu er 2016 snart slut, hvad ind i helvede skete der lige for det? Det har lige været nytår. Kan tiden ikke bare engang imellem gå lidt i stå, så min OCD ikke får stress. Det er som om, det hele er sket for mig de sidste måneder af 2016. Jeg mangler nu kun at finde de resterende 500 brikker til mit 1000 brikker puslespil. Jeg griber alt, det der kommer til mig i øjeblikket, for det meste er faktisk rigtigt dejligt. Tinder er vist snart definitivt ikke en App på min telefon længere, nogen ting kommer, når man mindst venter det. Det kan I måske høre om i 2017.

Servicemeddelelse: Jeg kommer i TV på lørdag kl. 20.00. Kan I ikke bare selv gætte kanalen?(DR1) Autografer gives først i det nye år. P.s. dette er ikke en reklame for mig selv, jeg har bare lovet at melde ud. Det skal lige siges, at det var en lille for sjov og ekstra ting, hvor jeg blev narret. Det er et andet program end det, som vil komme engang i 2017, hvor jeg både var til casting og dagslang optagelse. Jeg vil nu Google hvor mange, der egentlig benytter Farøbroen. Pas på hinanden! Livet er en gave.