Hvad ville du vælge? Så kom efteråret satan’edme. Hvem var det lige sommerseptember prøvede at snyde? Jeg glædede mig et kort øjeblik over, at jeg er sat i verden i et land, som nu konstant har sommer. Der blev jeg sgu snydt, mere end jeg er blevet på Tinder.

Summa summarum.. Den her årstid kommer bag på hver evig eneste år, det er som om, kulden kommer i hovedet på mig med 180 km. i timen.  Ja, vintertøjet er faktisk det tøj, jeg synes er allerpænest, og det er da skide hyggeligt at sode hele lejligheden til med stearinlys og tisse 5 gange om natten, fordi the nu er frossenpindens ven. Jeg FRYSER, og hvorfor er sneakers bare pænest med et stykke bart ankel? Måske jeg skulle købe mig et par Ecco støvler, alderen er ved at være der.

Har I tænkt over, hvor grimt det egentlig er, når man er korthåret og har hue på? Det er sgu bare pænest med noget hår under huen, i hvert fald som kvinde. Med hue ligner jeg en mellemting mellem en trans og en tegneseriefigur, der er tegnet af én uden hænder.

”Er du 30 år? Jamen du er så trendy.” ”Hvad er det lige præcis, du er overrasket over?” Skal man klæde sig mor agtigt med en god hjemmestrikket slå-om-uld-trøje og thermostrømpebukser, når man er 30? Ej du, så kan jeg sgu da lige så godt sætte mig ned og vente på, at René fra IT – afdelingen også er blevet desperat. Det skal lige siges, at jeg går hverken i mavebluse eller culottebukser. Jeg går bare op i mode, går op i, hvad jeg tager på, og elsker at læse om modetendenser. Det kommer altså aldrig til at ændre sig, heller ikke selv om tøjet bliver fyldt med babymos, og skal være ammevenligt.

Denne årstid gør altid, at jeg har en konstant indre kamp med mig selv. Energien er bare ikke den samme, når det er gråt i gråt, og når det aldrig rigtig bliver lyst. Jeg vil allerhelst bare putte på sofaen med uldsokker. Jeg magter ikke just-eat aka. Tinder mere, det er sgu i bund og grund bare en slatten pizza med ananas eller en dürumrulle med for meget dressing. Jeg vil have den sprøde pomfrit med den gode salatmayo, men det er måske bare ikke Tinder, der er stedet.

Jeg vil hellere dyrke mormorporno med uldtæpper, en flaske vin, en film og en sød mand end jeg vil stå på en club, hvor fuldheden gør, at det er svært for sugerøret at finde munden. Jeg har været der, på alle tænkelige måder. Jeg har været single med fuld skrald på – i snart to år. På et eller andet punkt vil jeg egentlig bare gerne have den samme mand hver søndag, selvom det også skræmmer mig. Det er bare federe at være single om sommeren, alle er sommerkåde, nu er vi bare vintervåde – på den dårlige måde.

Jeg vil gerne takke mine veninder for at være min(e)kærester, min familie og venner for at fylde min kalender op. Tak for jeg kan have jer på speed dial, tak for at dele uldsokker, uldtæpper, drinks og frustrationer med mig.

Okay, jeg indrømmer det…. Jeg ser SKAM, den meget omtalte norske serie. En veninde anbefalede det, og jeg hader hende stadig for det. Jeg har slugt alle afsnit, og venter utålmodigt på næste afsnit. Ja, jeg er blevet afhængig. Og i søndags tog jeg mig selv i at tude, som i tudbrøle til et afsnit. Det ramte noget i mig, som jeg egentlig ikke rigtig kan forklare. Pernille, det er en serie. En UNGDOMSSERIE om en flok GYMNASIEelever. Pernille, helt ærligt. Men den serie er fandme velskrevet, det vil DU også synes, du skal bare indrømme det, og DU kommer også til at græde.

Hejhej, vi ses. Jeg skal finde mine uldsokker og google, hvornår 4. sæson af SKAM kommer. PS. Jeg kan snakke flydende norsk nu, drittsekk.

Pludselig, som lort fra en spædekalv, ændrede tingene sig. I 7 år var køleskabet besat med fælles invitationer, parmiddage, bryllupper, fødselsdage, barnedåb osv. Ikke alt man måske hoppede i juhuuu dans over, men noget man gjorde, fordi det gør man, når man er i et forhold.  I et forhold bliver mange ting til ”vi” kommer, det går godt med ”os.”  Jeg er på mange måder den type af menneske, som værdsætter et selvstændigt liv meget højt. Jeg ser det som en vigtig del at Hr. og Fru. Blomkål ikke bliver et fælles individ, selvom man har fået prædikatet KÆRESTE på. Det er vigtigt at lave ting hver for sig, ikke gnide lårene af hinanden. ”Så har du bare aldrig været rigtigt forelsket” JO, det kan jeg love dig, jeg har. Jeg er bare ikke fortaler for, at man pludselig skal lave alting sammen, men når sixpacken ikke er der, så bliver det rimelig tydeligt, at der er nogen ting, som i vores alder, bare er som PAR. Nogen af mine bedste veninder er fra folkeskoletiden, efter mange års pause genfandt vi hinanden. Pludselig havde vi alle kærester og de andre i gruppen har nu også både vielsesring, børn – og dermed Odder, Emmaljunga, familiecontainer og villa villakulla. Vi besluttede for mange år siden, dengang antallet var lige, at begynde at holde parmiddage, her skulle vi på skift, og på ægte Emma Gad manér, holde middag for de resterende par. Så var vi sikre på at vi ville få set hinandens mænd og børn, når der var faste aftaler i kalenderen. For det er fandme svært, når 8 blomkålskalendere skal gå op i en højere enhed. Pludselig var jeg ikke længere et ”vi” kommer, men ”jeg” kommer. Jeg havde mange indre samtaler med mig selv, om jeg havde lyst til at byde mig selv, stadig at skulle sidde til parmiddagene, for et eller andet sted var jeg måske bange for at føle mig anderledes og udenfor. Jeg kom som bare ”mig” uden rotte 1 og 2 og 3 under armen, weekendseng, vådservietter og hede blikke henover Emma Gad middagen. Jeg besluttede, at jeg er sejere end den usikkerhed, og ”par” middage skulle fortsætte.  I lørdags havde vi endnu en parmiddag, og min beslutning er sgu den rigtige, jeg mødes jo bare med venner og ikke par. Børnene ville have mig til at læse godnathistorie, måske fordi ”Tante Nulle” har lige præcist det overskud tilbage. Selvfølgelig bliver der udvekslet hede blikke mellem de andre, men den slags har jeg også, jeg vælger det bare til og fra, som jeg vil, sådan som mit liv ser ud lige nu.  Jeg har gennemgået en kæmpe udvikling, fundet ud af, hvor skide god jeg egentlig er til at være alene, så længe man får et skud mand engang imellem. Den største ulempe ved at ”vi” er blevet til ”mig” er fandme, at jeg skal lave maden selv. Vi aftalte dengang, at vi skulle kræse lidt ekstra fra maden, at det skulle være god og opfindsom mad. Det har jeg fortrudt ca. 670000 gange siden. Jeg fik dog bikset en kartoffel/porresuppe sammen, helt fra bunden vel og mærke. Jeg måtte gå mange buer udenom Arlas suppekartoner.

Den her årstid kan godt være svær, når jeg er den eneste, der ligger under uldtæppet derhjemme, og når stearinlysene ikke tænder sig selv, men jeg kan vælge det sociale til og fra, som det passer mig. Jeg er heldigvis så skide heldig, at jeg, den største del af tiden, har mennesker, som gerne vil prioritere mit selskab. Den anden dag var jeg på vej til Kbh og hjælpe en veninde i hendes firma, og da jeg gik der med Backstreet Boys i ørerne, på vej til toget, ramte lykken mig. Jeg dansede en lille sejrsdag for mig selv, eller altså ikke sådan rigtigt. Så ville folk i Køge sikkert tænke, ”hun er blevet skør, derfor hun ikke har fundet en kæreste endnu.” Det her såkaldte voksenliv trækker fandme tænder ud nogen gange, og nogen dage skiftevis leder jeg efter off knappen, og søger job i Uganda. Størstedelen af tiden er jeg glad.

Jeg spiser ofte hos mine forældre, så slipper jeg for at lave kartoffel/porresuppe fra bunden, og mine forældre får glæde af mit dejlige selskab. Ofte er det dog lagt sammen med en eller anden fejl 40, jeg lige skal hjælpe dem med, men så kan jeg give lidt igen af de 700000 millioner og ting, de har lånt mig og gjort for mig. Samtalen, ved aftensmaden, falder på mennesker, som vælger at leve et liv alene, og selvfølgelig skulle jeg også lige være en del af det samtaleemne. Min mor siger helt råt for usødet ”Du kan se Pernille, hun har heller ikke fundet en kæreste, det er åbenbart ikke så nemt.” Øhhhhh holdt holdt holdt, jeg kunne sgu godt have haft en kæreste eller to. Desuden mor, far, søster og resten af de interesserede, så kunne det jo godt være, der var ting, som jeg ikke havde lyst til at fortælle om, da jeg vil skåne både mig selv og jer. Jeg tror dog godt, de har en ide. Min mor spørger i hvert fald af og til, om jeg får spillet noget ”backgammon” og jeg svarer pænt, at brikkerne i hvert fald ikke er støvede. ”Dertil svarer hun prompte ”Haha, det regnede jeg godt med.” Jeg er et åbent menneske, men ”backgammon” spillet holder jeg på mange måder tæt til kroppen. Bum bum.

10 fordele ved singlelivet:

• Jeg har fjernbetjeningen for mig selv
• Jeg har chaiselongen for mig selv
• Kun mig selv, der tager det sidste stykke toiletpapir
• Jeg kan spise, hvornår jeg vil
• Jeg kan gøre, hvad jeg vil, når jeg vil, uden at fortælle nogen om det
• Alting er, hvor jeg sidst lagde det
• Kan have gæster, når jeg føler det
• Kan have de grimme joggingbusker på hver aften
• Skal ikke til en masse familiefester
• Kan gå på toilettet med åben dør

Nå, jeg skal i fætter BR og købe gave til børnefødselsDAGE i weekenden, måske de får et backgammon spil.  Vi ses, hej hej.